Er du også blevet enten lettere fortryllet af yoga, eller blot nysgerrig herom?
Yoga er egentlig en kombination af en træningsform og en meditationsform, hvor både krop og sind udfordres på bedste vis. Når du dyrker yoga, så handler det om at være mentalt tilstede – og hvis du ikke er det fordi der sker meget i din hverdag, så handler det om at blive det.
Yoga gør dig både stærk og smidig, samtidig med at yoga hjælper din krop med at stimulere din fordøjelse, din blodcirkulation og din hormonbalance.
Der er efterhånden kommet mange former for yoga, hvor de hedder en masse forskellige uofficielle navne, hvilket godt kan gå hen og gøre en nybegynder forvirret. Men heldigvis kræves der ikke meget yogaudstyr før du er i gang.
Nu har du fået en lille forsmag på hvad yoga er for noget og hvad det kan, som vi vil se nærmere på.
De officielle og forskellige former for yoga
Som vi nævnte, så er der mere eller mindre et bredt udvalg af former for yoga, hvilket kan gøre det svært at finde ud af hvilken form for yoga du bør prøve.
For at du kan få så godt et overblik over de forskellige former for yoga, vil vi her komme ind på hvad den enkelte form er for noget, hvordan der arbejdes med en, hvad formålet er og hvem den pågældende form for yoga henvender sig mest til.
HATHA
- HATHA er det første yoga vi historisk har sporet os tilbage til. Dette er den ældste type af yoga, hvor andre former er en udvikling af denne.
- Her arbejdes der med fysiske øvelser på et moderat niveau, samtidig med at der er indblandet koncentrationsøvelser, meditation og oftest næseskylning også.
- Formålet med denne type yoga er at give din krop en forståelse for den selv. Øge bevidstheden, koncentrationen, dit energiniveau og dit indre velvære.
- Denne form for yoga henvender sig til alle.
BIKRAM
- En form for yoga der er et stort hit i USA.
- En hård form for yoga som typisk foregår i lokaler der er opvarmet til 40 grader eller mere, hvor der laves 26 stillinger 2 gange.
- Formålet med denne form for yoga/træning er at gøre kroppen mere fleksibel, udrense den for affaldsstoffer på en naturlig måde så din krop herefter får det fantastisk.
- Denne form for yoga henvender sig typisk til yngre mennesker der i forvejen er i god form.
IYENGAR
- Hvad er Iyengar yoga? Her er der en mere gymnastisk form for yoga, hvor der er fokus på selve træningen.
- Her bliver din krop udfordret ved at de forskellige stillinger skal holdes i en længere periode end ved normal yoga. Det går typisk meget langsomt for at få så meget fysisk ballast. Til denne type yoga er der dog hjælpemidler så de fleste kan være med.
- Formålet her er at din krop skal træne sammenkoblingen af vejrtrækning og kropsholdninger.
- Denne type yoga er hyppigst til ældre mennesker, handicappede, dig der skal genoptræne, eller de som er bevægelseshæmmede.
KRIPALU
- Her er der en yogaform der har fokus på det fysiske og det mentale.
- Denne form udarbejdes ved at du skal meditere i bevægelser.
- Formålet er her at gøre op med følelsesmæssige konflikter, således du får en stærkere psyke.
- Denne form er for alle.
ASHTANGA
- Hvad er Ashtanga yoga? En utrolig fysisk form for yoga, som ikke er egnet for begyndere.
- Her skal du arbejde med din vejrtrækning i kropslåse, hvor der skiftes stillinger helt uden pause – lige på og hårdt!
- Målet med Ashtanga er at styrke din krop når den er mest udfordret. Her vil du blive bedre til at koordinere din vejrtrækning, hvilket du kan bruge i mange andre scenarier af fysisk aktivitet.
- Ashtanga egner sig til folk i meget god form. Læs også: Hvorfor kombinerer yoga og løb?
POWER YOGA
- Her er der en forlængelse af Ashtanga, hvor der er en smule aerobic samtidig(hvad er pilates?).
- Her er der heller ingen pauser imellem hvert skift af stillinger.
- Målet med power yoga er at styrke dig, gøre dig mere smidig og træne dit åndedræt, således at du bliver endnu bedre til styrketræning.
- Power yoga egner sig for alle.
SIVANANDA
- Sivananda er en spirituel yogaform.
- Dette er ikke en form for yoga der gør dig forpustet. Her er det mere afslapning, vejrtrækningsøvelser og meget lidt fysisk aktivitet.
- Målet med Sivananda er at få en forbindelse til højere magter.
- Sivananda egner sig til dig der er spirituel.
Hvad skal du vælge?
Det forventes ikke af nogen at du kan huske og skelne mellem de mange forskellige former for yoga, for det kan de som dyrker yoga nemlig heller ikke. Ovenstående kan du bruge som en spiseseddel til hvad du finder interessant og måske gerne vil udforske.
Normalt, vil en helt almindelig yogatime, HATHA, være det bedste for en nybegynder. Det kan også være at du aldrig har hørt om ovenstående og måske ikke ved hvad det er for en yogaform som din veninde Pia går til, som hun ellers har snakket så flittigt om – og det ved hun måske ikke engang selv.
Hvis det er en helt normal yogatime, så skal du ikke være nervøs. Så er det en helt almindelig HATHA-time, som du kan få rigelig gavn af.
Gode grunde til at dyrke yoga
Hvad er yoga godt for? Der er mange undervurderede fordele ved at dyrke yoga. I en travl og skeptisk hverdag, som det efterhånden er blevet i dagens Danmark, så er det ikke engang 5% af befolkningen der skænker en tanke om hvorvidt vi skal træne vores vejrtrækning, vores fleksibilitet eller vores koncentration – for alt går jo godt som det gør nu, ikke?
Samtidig er det også hyklerisk at have den mentalitet, da vi oplever en markant stigning i befolkningen som har/får stress, folk som har det dårligt med sin krop eller folk der bare ikke har nogen sund krop.
Hvis du tænker at du har det godt nu. Du har et godt arbejde, du er glad for at arbejde, du er glad for at komme hjem og du har masser af overskud – er det her dig?
Hvis ja, hvor kunne du så ikke være, hvis du trænede din krop. Hvis du på nuværende fod føler dig som en verdenskvinde eller verdensmand, så vil lyset for enden af tunnellen få dig til at føle som en superhelt.
Hvis nej, kunne du ikke være interesseret i at få det bedre? Få noget mere overskud i hverdagen, både på arbejdet og derhjemme?
Der er ingen garanti for at yoga vil hjælpe dig, men det er uden tvivl et forsøg værd, hvis du godt kunne se nogle områder af de vi har været igennem, som du kunne forbedre lidt.
- Du får stimuleret og trænet dine muskler.
- Hvis du er en kontormus der sidder ved en computer i store dele af døgnet, så har du brug for at bevæge mere end blot dine øjne og dine hænder. Du vil stimulere kroppen ved at dyrke yoga.
- Øg din koncentrationsevne.
- Du bliver 3 gange sundere ifølge forskning. De mennesker der dyrker yoga 1-3 gange om ugen, er 3 gange sundere mentalt og fysisk.
- Få et bedre selvværd.
- Føl dig mere fri og mindre kejtet.
Har du fået det hele med?
Nu ved du at yoga både er godt for muskler og sindet. Du ved også at der er rigtig mange goder i forbindelse med yoga, som kan være med til at styrke dig selv på flere områder og potentielt give dig mere overskud.
Du ved nu at der er rigtig mange former for yoga, som du ikke behøver at kunne huske. Vælg blot 2-3 form er for yoga ud som du godt kunne tænke dig at prøve eller høre mere om – og så prøv det!
Yoga kræver blot nogle bukser du kan bevæge dig frit i, samt en trøje/T-shirt som du også finder behagelig at have på. Tag eventuelt et svedbånd eller to med til hænder og et til panden, hvis du kunne forestille dig at det bliver udfordrende.
Og husk på. Den gyldne tommelfingerregel omkring yoga er, at der altid er nogen er er dårligere end dig – men hvem koncentrere du dig mest om – dig selv eller andre?