
Yoga og graviditet? Er du gravid, og overvejer du, at starte til yoga? Så er du bestemt ikke den eneste!
Yoga er en af de mest populære træningsformer til gravide, pga. dets lave belastning på kroppen, men samtidige smidighed, styrke og de fordele det giver mentalt,. Der er mange yoga hold kun for gravide hvor der er taget hensyn til, hvilke stillinger og øvelser der er bedst for dig og din baby, men også hvad der rent fysisk kan lade sig gøre når du er godt i gang i din graviditet.
Andre læste også: Hvad er yoga godt for?
Især i det 1. trimester af din graviditet, er der mange kvinder der er generet af træthed og kvalme, og her er det meget individuelt for den enkelte, om yoga afhjælper disse gener eller om dét gør det værre. Derfor kan man ikke direkte gå ind og sige at det afhjælper disse gener, men det kan være et forsøg værd, at få be- eller afkræftet det, ved at prøve en yoga time i 1. trimester.
Den første tid af din graviditet
I de første 3 måneder af din graviditet er det vigtigt at huske på, at kroppen her er under enorme forandringer både fysisk og psykisk. Det er derfor vigtigt at du i den første tid i din graviditet husker på, ikke at overanstrenge din nye krop, heller ikke med yoga, men at du lytter til din krop. Det er nemlig i denne fase i din graviditet at fosteret får sat sig godt fast, og at dannelsen og placeringen af moderkagen sker, og det er derfor også her at der er størst risiko for at abortere.
Det er derfor vigtigt at hvis du går til et almindeligt yoga hold under din graviditet, at du fortælle yoga instruktøren, at du er gravid, da hun eller han, da vil finde alternative stillinger du kan lave, så du stadig kan følge med i yoga timens flow.
Tips til yoga under din graviditet
Hvad er ashtanga yoga? Formen og udførsel er vigtigt i forhold til den gravide situation. Under din graviditet er det for det første vigtigt, at du har tålmodighed, og at du ikke presser eller forcere din krop under yoga, da yoga bestemt ikke skal gøre ondt, og slet ikke under graviditet.
Du skal undgå dybe forover bøjninger eller bagoverbøjninger, samt stillinger i yoga med stor benspredning, da dette under graviditeten ikke er hensigtsmæssigt.
Under din graviditet er det meget vigtigt at undgå mavebøjninger og stillinger der generelt kan presse på din livmoder, der findes specielle maveøvelser i yoga for gravide.
Du vil under sin graviditet hurtigt finde ud af, at lytte til din krop, og finde dens nye begrænsninger. Der vil være stillinger som hurtigt vil blive ubehagelige for dig, at ligge i, og her skal du være meget opmærksom, og lytte til de signaler den sender, og skifte stilling. Det vil især være stillinger hvor du ligger på maven eller stillinger hvor du kommer til at over strække led, pas på, og skift så hurtigt som muligt til en stilling der er afslappende og behagelig.
De gode råd til, at ligge bedst i stillingerne under yoga er at medbringe det rigtige yogaudstyr som en pude og en tæppe, så du undervejs i yoga timen kan tilpasse dine stillinger efterhånden. De bedste positioner er; at ligge på siden, læg en pude under hovedet og eventuelt under din mave, bøj benene og læg en pude eller et tæppe mellem knæene, og suppler med ekstra tæpper eller puder undervejs hvis der er behov for det, fx mellem fødderne, i knæhaserne eller ved lænden.
Et pusterum til dig, din baby og din krop
Der er mange råd og anbefalinger når man er gravid, og mange kommer hele tiden med nye input og idéer til hvad du skal gøre under din graviditet. Det vigtigste råd af dem alle er nu, at lytte til dig selv og din krop. Yoga er en måde at give krop og sind et pusterum, og ro fra hverdagens stress og jag, og nar du er gravid er stress, jag og bekymringer bestemt ikke noget der skal nage dig. Husk derfor at følge rådene i yoga om, at være 100% tilstede der hvor du er, mærke efter og slippe alt andet mens du dyrker yoga, også under din graviditet. Er du i tvivl om, hvor du skal starte eller om yoga under din graviditet er noget for dig, så kontakt en yoga instruktør der underviser i yoga for gravide, og hør nærmere.
Visitor Rating: 5 Stars