hvad er cardio træning?

Hvad er cardio træning?

Hvad er cardiotræning? Cardio er en træningsform med fokus på fedtforbrænding. Cardio træning er derfor en rigtig god træningsform til dig der gerne vil opnå velvære og ikke mindst tabe lidt på sidebenene.

”Cardio træning” er ikke noget fancy, da det i virkeligheden blot er god gammeldags konditionstræning som har fået et pift ved at kombinere en engelsk udtale med det danske ord; ”træning”.

Årsagen til at ordet konditionstræning bliver udfaset er at det er noget vi forbinder med ”gamle dage”. Det var mere eller mindre den eneste form for træning der blev udøvet fra 80’erne og i start 00’erne. Men nu da vi både har fået crossfit, styrketræning, cirkeltræning og alverdens andre former for træning, så har konditionstræning fået sig et pift, således det også lyder smart og hipt – cardio træning.

Det er vigtigt at vide hvad cardio træning i virkeligheden er, samt at det ikke just er et nyt tiltag. Cardio træning har været god siden begyndelsen, hvor en større gruppe mennesker på globalt plan begyndte at dyrke det, og til i dag. I dag er da endda endnu flere der dyrker cardio træning end der hidtil har været.

 

Hvor og hvordan kan jeg lave cardio træning?

Som nævnt er cardio træning det samme som konditionstræning. Ved denne træningsform går det ud på at få pulsen op og finde din maksimale ydeevne. Du kan i princippet dyrke cardio træning alle steder, selv ”på stedet”, da du faktisk blot skal lave en fysisk aktivitet der får pulsen op.

 

5 eksempler på gode måder at udøve cardio træning

  • Motionscykel/cykel: Når du er ude på en god cykeltur, om det er stationært på en motionscykel eller om det er på en rigtig cykel ude i den virkelige verden, så er du herre over din egen fysiske indsats. Her bestemmer du selv hvor intens din træning skal være, hvorfor du har mulighed for at udfordre dig selv med pulsen. Alternativt kan du få hårdere træning med en airbike, spinningcykel eller hometrainer.
  • Løbebånd/løb: Det samme gælder i princippet som med en cykeltur. En løbetur, om det er på bånd eller ej, giver dig rigtig meget i din cardio træning.
  • Romaskine: En romaskine er et rigtig godt redskab til dig der gerne vil udøve cardio. Romaskinen er også til dig der gerne vil have lidt mere markeret og/eller større biceps, da du bruger disse rigtig meget under roning.
  • Crosstræner: Endnu et fancy begreb der er kommet her i fitnessverdenen. Men på trods af at det er et fancy navn, så er det muligvis et af de maskiner der egner sig bedst til cardio træning. Her er både ben og arme i gang, hvor du bl.a. får stimuleret dine lårbasser samtidig. Du har mulighed for at korrigere hvor mange kræfter du vil bruge i både arme og ben, men jo færre armkræfter du bruger, jo flere benkræfter skal der til – og omvendt.
  • Sjipning: Det gode gamle sjippetov fra skolegården. Hvis der virkelig er noget der kan få pulsen op, så er det et sjippetov. Dette skyldes at her skal du også være mentalt klar, hvor du ikke blot kan tænke på det næste afsnit af Game Of Thrones samtidig med at du dyrker denne form for cardio træning. Her skal du være mentalt klar, du har gang i armene og benene bliver udfordret.

Ovenstående er de typiske former for en meget effektiv cardio træning. Hvad der også bør nævnes af ovenstående, hvis du virkelig vil gå til den, så er spinning virkelig opskriften på den perfekte cardio træning. Men selvom spinning er den mest effektive form for cardio, så er det langt fra den sjoveste – hvis du spørger folk der har prøvet det i hvert fald.

En af de sjovere former for cardio, som også er rigtig god for fedtforbrændingen, er svømning. Hvis du tager ned til den lokale svømmehal 1-2 gange om ugen og svømmer i en times tid, så får du også dyrket en god omgang cardio træning. Til gengæld, så er svømning ikke den form for cardio der giver mest i forhold til fedtforbrænding og dét at få pulsen op.

 

Placeringen er underordnet

Det bedste sted at dyrke cardio træning er der hvor du føler du kan give dig mest. Nogle mennesker føler sig ikke godt tilpas i et fitnesscenter, da de går med tanken om at udstille sig selv foran en masse velskåret mennesker.

Det samme gælder også når det kommer til en løbetur eller en cykeltur. Det er ikke fordi at lysten til at løbe eller cykle ikke er der, men det er mere dét at gøre det ude blandt andre, som kan være en anelse angstprovokerende, eller egentlig bare ikke særlig ”rart”.

Er du en af de typer der helst vil undgå et fitnesscenter på grund af de mange mennesker og helst vil undgå en fysisk aktivitet udenfor, så andre ikke skal se dig i dit træningstøj?

Uanset hvad, så er det helt OK. Heldigvis for dig kan cardio træning udøves alle steder og ikke mindst i hjemmet, hvor det blot kræver at du har pladsen til det.

Den helt store ulempe ved cardio træning i hjemmet er, at det oftest er der hvor motivationen er mindst. Det er rigtig let for os at blive forstyrret når TV’et er lige i nærheden, samtidig med at det kan være svært at stoppe med en serie, når du lige har set 4 afsnit i træk.

Men hvis du har sat dig for at udøve cardio træning, så er det mindste du kan gøre for dig selv, er at have selvdisciplin. Vis overfor dig selv at du har en rygrad og kom i gang med at dyrke cardio træning derhjemme, hvilket du kan gå i gang med ved blot at anskaffe dig mindst én af følgende:

  • En motionscykel
  • Et løbebånd
  • En romaskine

Hvis du når så langt, så er du allerede godt på vej!

 

Hvor meget cardio træning har du brug for?

Det er i princippet et spørgsmål ingen kan svare på, da det kun er dig der kender dit behov og dine mål. Det er ingen hemmelighed at jo mere cardio du udøver, jo hurtigere når du dine mål. Derfor må det virkelige spørgsmål være:

”Hvor meget vil jeg arbejde for at nå mit mål?”

Du har måske hørt at vi bør bevæge os aktivt i mindst 30 minutter om dagen, hvilket er en rigtig god gåtur, som altså ikke betegnes som en ’hyggetur’, men hvor du rent faktisk går mellem 5 og 6 km/t.

Hvis du vil dyrke cardio træning, så skal der mere end en gåtur på 30 minutter til, før det oprigtigt er cardio træning. Her skal du gerne nå op omkring 1 time adgangen, som minimum, når først du er i gang med din træning.

Hvis du virkelig vil gøre det godt, kan du derfor regne med:

  • Mindst 1 time ad gangen
  • Mindst 5 timer i ugen

Hvis du blot 5 ud af 7 dage dyrker cardio træning i 1 time, så er det ganske OK og du kan være godt tilfreds med dig selv.

Du skal dog huske at der går ca. 14 dage inden resultaterne begynder at vise sig på din krop, hvorfor du skal være en anelse tålmodig. Men når først du opfylder kriterierne ovenfor, så er du rigtig godt på vej til at imødekomme dine mål.

Din kommentar?