grunde til at begynde med løbetræning

De gode grunde til at begynde med løbetræning for dig

Gode grunde til at begynde med løbetræning? Hvis du vil gøre noget godt for dig selv og din krop, så er træning noget af det bedste du kan gøre. Ikke mindst konditionstræning og her i form af god gammeldags løbetræning til at komme i god form. En bedre kondition kan gøre underværker, og det er videnskabeligt bevist at folk der laver løbetræning og har en bedre kondition, har også en højere livsglæde.

Jo bedre kondition du har, jo mere magter du i din hverdag. Og jo lettere bliver det at lave dine huslige pligter. Det kan eksempelvis være noget så simpelt som at støvsuge. Om man har et stort hus eller ej, er det ikke den bedste underholdning i man kan give sig til. Men når du har energi, støvsugeren pludselig ikke er så bøvlet mere, bliver det en leg. Du bliver hurtigere færdig, samtidig med at det bliver gjort mere grundigt, når du har en god kondition. Vi kan lige så vel se på dine opgaver på arbejdspladsen. Du vil uden tvivl mindske følelsen af at være afkræftet efter en lang arbejdsdag, hvis du har en god kondition.

Man kan øge ens stamina på mange måder, men den mest effektive og bedste måde er helt klart ved løbetræning. Om du laver løbetræning udenfor eller på et løbebånd i det lokale fitnesscenter, er i princippet ligegyldigt. Dog vil jeg anbefale dig at gøre det udenfor. Når man står på et løbebånd, er det for nemt at komme til at fokusere på tallene den viser. De fleste løbebånd fortæller hvor hurtigt du løber, og om du eventuelt har en stigning på. Mange løbebånd fortæller hvor mange kalorier du forbrænder i timen, og som du lige har forbrændt. Alle disse faktorer har for på de fleste mennesker en negativ effekt ved deres løbetræning. Det bliver hurtigt som om det bare skal overstås i form af korte og alt for lette målsætninger.

Sæt dine mål og kom ud i skoven

begynd at løbe i skoven på jævnlig basis

Undgå at dine målsætninger bliver således: ”Jeg løber indtil den siger jeg har løbet 4 kilometer”, eller ”Jeg stopper når den siger jeg har forbrændt 250 kalorier”.

Det er selvfølgelig en god idé at sætte små mål der er inde for rækkevidde, specielt når det gælder løbetræning, men du kommer hurtigt til at begrænse dig selv. Og hvis du ikke presser dig, får du ikke en bedre kondition.

Kom ud i skoven, eller i villakvarteret, en park eller noget andet. Løbetræning kan du lave hvor som helst, og det koster ikke engang noget. Den friske luft er også godt for dine lunger. Hvis du i forvejen har en indelukket hverdag hvor du måske sidder på et kontor, så er en tur udenfor lige nøjagtigt dét din krop mangler. Den friske luft, og de specielle omgivelser som ikke bare er 4 vægge med fitnessplakater, gør dine sanser skarpe, og sætter gang i din kreativitet. Når du kommer hjem fra en god løbetræning, er kroppen klar til at gå i gang, ofte behøver den faktisk ikke at du smider dig på sofaen med det samme, den er parat til at lave noget andet aktivt, dog mindre intensivt.

Gør det for børnene

få et langt og sundt liv for børnenes skyld

Hvis ikke det førnævnte motiverer dig, så måske gør dette. Du vil være i stand til at lege med dine børn, meget mere end før. Du laver helt sikkert verdens bedste madpakke til dine børn, men har du nået dit maks? Begynder du med løbetræning, og er mere aktiv vil du oftere bage noget lækkert brød, måske endda pølsehorn til de små.

Som nævnt, er bliver forøger du din livsglæde. Og det smitter også af på børnene. Du er deres forbillede, jo gladere du er, jo gladere vil de blive. De er et spejlbillede af dig, de bliver den person som de iagttager i de yngre år.

Der er så mange gode ting, der kommer ud af løbetræning. Vi er allerede kommet ind på nogle stykker, men der er flere endnu.

Helbredet

skab det gode helbred med cardio træning

Helbredsmæssigt, er løbetræning godt for dit hjerte, dine lunger og for dit immunforsvar. Bliver du ofte syg eller er du allergisk overfor nogle ting, så er der her endnu en god grund til at begynde med løbetræning. Undersøgelser viser at 30 minutters løbetræning hver anden dag, eller tredje hvis du vil starte blidt ud, gør godt for dit immunforsvar. Det kan gøre dig bedre til at modstå en snue, hovedpine og selv endda migræne.

Hvis vi bliver i det biologiske hjørne, har løbetræning en afstressende effekt, og dette skyldes at der bliver frigivet endorfiner i kroppen. Endorfiner er det stof der betegnes som glæde, og her kommer vil tilbage til den forøgede livsglæde. En god nats søvn, eller en lur på sofaen kan også virke afstressende, og hvis du føler du har sovet godt før, foruden løbetræning, så ved du ikke hvad du har gået glip af. Løbetræning sørger for at du sover godt om natten.

Primært til kvinderne

Få et sundere helbred som kvinde ved løbetræning

De damer, nu kommer vi til at snakke om vores bryster og menstruationssmerter. Løbetræning giver dig sundere bryster, både i nuet og i fremtiden. Hvis ikke sunde bryster alene er en grund, så kan jeg fortælle dig at det også mindsker risikoen for brystkræft med op til 33 procent, blot ved at lave løbetræning hver anden dag.

Med hensyn til menstruationssmerter, så har undersøgelser vist, at kvinder der motionere nogle gange i ugen hvor løbetræning indgår, har færre menstruationssmerter, og hvordan dette hænger sammen er blandt andet på grund af de førnævnte endorfiner, som virker lindrende mod smerterne.

Til sidst kan vi se på det intime, noget af det der gør det så sjovt at leve, nemlig sex. Atter igen, kommer vi til at nævne de magiske endorfiner der skal rystes løs og komme ud i kroppen. Endorfiner øger sexlysten, og giver dig samtidig en bedre selvtillid. Folk med høj selvtillid, har ofte det bedste sex. Så skal der ske lidt under lagenerne, så har du atter en god og sjov grund til at begynde med løbetræning.

Der er ingen bagsider af nogen medaljer ved løbetræning, kun positive, og de er undervurderet af de fleste. Kom godt i gang, og husk på at løbetræning hver anden dag, er hvad der skal til før du kan mærke forskel i alle de nævnte grunde.