Det er ikke uden grund, at fodbold er den mest populære sport i Danmark.
Da jeg var barn, spillede vi på gader og stræder, i baghaven eller den store mark på den anden side af vejen.
I dag bliver fodbold udfordret kraftigt. Ikke bare af andre traditionelle sportsgrene, men også af nye sportsgrene og ikke mindst computere, iPads og iPhones.
Flere og flere søger derfor indendørs, hvilket er rigtig ærgerligt, fordi fodbold giver så meget mere, end bare at sparke til en bold og absolut alt hvad du har brug for til en sund livsstil.
Derfor får du her 4 gode grunde til at spille fodbold, som måske gør at du køber et par fodboldmål til haven, så der kan komme gang i spillet i haven.
Samarbejde
En af de store fordele ved holdsport, er muligheden for at øve sine samarbejdsevner. I en verden hvor vi kan sidde mere og mere for os selv, med et elektronisk apparat, kan man nogle gange glemme den evne.
Det er naturligvis svært, hvis man kun er 2 eller 3, men er man bare 4, er man hurtigt i gang med at øve samarbejde i en eller anden form.
Evnen til at samarbejde, giver én en kæmpe fordel alle mulige andre steder i livet, hvad enten det er i skolen, på jobbet eller et helt tredje sted.
Samarbejdsevnen bliver trænet både når holdet skal forsvare og når man skal angribe. Altså både når du skal forhindre de andre i at score og når du selv skal score.
På den måde træner du samarbejdet, på flere forskellige måder.
Det er rigtig god motion
Fodbold som sportsgren, giver dig mange fysisk positive påvirkninger.
Fodbold er en af de sportsgrene, der giver det bredeste udbytte rent fysisk. Faktisk mener nogle, at det er den sportsgren i verden, der giver det allerbedste udbytte.
Spiller man fodbold, kan man både tabe sige, øge sin muskelmasse, forbedre balanceevnen og hjertets funktionsevne og så kan det nedsætte kolesteroltal.
Derudover gavner fodbold også din mentale tilstand, bl.a. netop fordi du forbedrer din fysiske tilstand og får mere fysisk overskud.
I det hele taget, er fodbold med til at styrke den generelle kondi for både børn og voksne og i det hele taget, give en vigtig fysisk udfoldelse i en hverdag, hvor man sidder meget ned i både skole og på arbejdet.
Som en lille biting, som dog ikke er uvæsentlig, kan nævnes, at du også forbedrer din koordination, når du spiller fodbold. Mange forskellige bevægelser og retningsskift, samtidig med at fokus bevares på bolden, giver rigtig god træning af din koordination.
Fede oplevelser med venner og familie
Ud over at være et spil er fodbold, da det nu engang er et holdspil, også en fremragende mulighed for at få nogle fede oplevelserne med vennerne eller familien.
Om det er i kamp for den lokale klub, eller på det store fællesareal til familiefesten er lige meget. Fodbold kan give en glæde og en lykkefølelse i kroppen, der er svær at overgå.
Hvad enten det er en sejrsrus efter en fed sejr med klubben, eller grin, hygge og ballade sammen med familien, frigives der masser af de såkaldte ”lykkestoffer” i kroppen.
Forståelse for andre
Når man er afhængige af andres evner og indsats, lærer man også at forstå og sætte pris på, når andre har indflydelse på hvordan du præsterer.
Man får en forståelse for, at det kan betale sig at yde en ekstra indsats, selvom man ikke kan se et direkte afkast i ens egne hænder på kort sigt, men derimod skal sætte det hele i en større sammenhæng.
Men lærer at forstår, at hvad der éns egne styrker, måske er andres svagheder og vice versa. Dine egne svagheder, kan være andres styrker og på den måde kan man supplere og hjælpe hinanden.
Klar til mere?
Er du blevet fristet til enten selv at komme i gang, eller forsøge at få dine børn til at afprøve fodbold hvis du er forældre, så er det bare med at komme ud og give det et skud.
Der findes pt. mere end 1.600 klubber i hele Danmark, hvor både de yngste og de ældste kan være med.
DBU har en glimrende søgefunktion til at finde en klub tæt på dig lige her.
4
Visitor Rating: 5 Stars