Kom i form og bliv fit på den naturlige måde, som logisk kræver at du dyrker regelmæssig motion/træning på en eller anden måde. Det er ganske enkelt at komme i form, men kan dog også være dælens hårdt på mange måder.
Hvad end du gør og ikke gør, så vil det have konsekvenser for alt. Hvis du smiler til folk, så smiler de som regel tilbage, helt ligesom det modsatte gør sig gældende.
Det gør sig også gældende hvis du gerne vil i form og holde formen – Et positivt sind vil give positive resultater helt ligesom det negative sind, som regel giver negative resultater, der er lig med ingenting, når det drejer sig om fysikken.
Derfor er dit vigtigste redskab til både at komme i form og forblive i god form, at have den rette indstilling og motivation.
Hvad du opnår ved at komme i god form
Motion er godt og nødvendigt for at tabe dig, dine sener, muskler og for kroppens funktioner. Daglig motion betyder, at du renser ud for affaldsstoffer, så kroppens funktioner kan hjælpe til at holde immunforsvaret i top og holde kroppen ung.
Motion er også godt for din mentale tilstand. Daglig motion giver rigtig meget energi, og giver dig et mentalt overskud til f.eks. at have overskud til ikke at lade dig gå på af ting.
Har du nogensinde taget dig selv i at gå lidt for ofte op i en spids, netop fordi du ikke har overskuddet til at lade ting passerer? Det går udover dine omgivelser, der som regel giver dig samme svar tilbage, og den onde spiral af negative tanker vil forsætte, men med daglig motion og bedre form, vil du opbygge en automatisk tilstand af psykisk overskud så du møder omverden på en positiv måde.
Det er din motivation til at komme i gang med at blive fit. Det med at starte ud fra “bunden” af, er ikke svært lige nu eller i morgen, men de hårde tider vil komme om et par uger, og her er motivation afgørende for succes.
Kom i form ved at elske motion og træning
Det er nemt at finde på undskyldninger for at undgå at løbe en tur, cykle, dyrke sport, besøge fitnesscentret eller andet, og det er især nemt, når det er mørkt og koldt udenfor.
Undskyldninger er verdens nemmeste ting, og også hvad de fleste af os bruger, når det drejer sig om at komme i form.
Her skal du dog ændre din måde at tænke på. Hvis du vil have succes, så er de dårlige undskyldninger logisk nok, ikke vejen frem.
Det er nemlig dig og ingen andre end dig, der kan ændre din form og tilstand. Ligegyldigt hvor mange undskyldninger du finder på, så kommer kroppen ikke i form med mindre at du rejser dig og kommer i gang.
Derfor skal du begynde at gribe og omfavne tanken om at komme i form. Det kan du gøre ved at sætte dig et mål, hvad end det er at smide 10 kilo, få en krop som Brad Pitt eller hvilket som helst andet ting der vil få dig til at ændre tankerne fra at være negative omkring det at træne, til at se de positive ting der kommer ved at træne.
For lige så snart du kommer i gang, og kommer igennem de første par uger, kommer motivationen som regel af sig selv. Her kan du nemlig begynde at se resultater ved en vedholdende indsats, men indtil da, så skal du tænke positivt og blive ved med det.
Det gør du ved, at fastholde guleroden foran dig, hvilket kan være en lækker krop, du kan passe bikinien til sommer, bedre og sundere helbred eller bare at du opnår noget her i livet.
Vær kreativ med din træning
Når du skal lave noget workout, og du gerne vil komme i form hurtigt, så gælder det om at være kreativ omkring din træning.
Du behøver ikke at kaste dig over alle mulige forskellige træningsformer i fitnesscentret, men derimod holde dig til de sjove ting som du kender til. F.eks. kunne det være at danse r…. uden af bukserne, der giver dig lysten til at give den gas, eller bare at gå hele skoven igennem i hårdt trav eller lignende ting.
Jo mere du får pulsen op, jo mere vil kroppen blive trænet og tilvænnet, for ikke at snakke om, at jo flere kalorier vil du forbrænde. Så hvorfor ikke gøre det med noget, som man også finder sjovt, hvilket dans jo er for rigtig mange mennesker.
Når du har fået sparket motionen i gang, så kan du udbygge motionsformerne til at være mere og mere krævende, hvilket måske også vil tænde konkurrence genet i dig. Her er der mange krævende motionsformer som trappeløb, spurte op af bakker og lignede, som jo selvfølgelig kræver, at man har opbygget en grundform.
Hvis du har svært ved at gøre tingene alene, så få en ven eller kæreste til at deltage så det bliver et fællesprojekt. Jo flere jo bedre, for så er der flere til at presse hinanden, hvis der vel og mærke ikke går snakkeklub i den.
Hvordan du opnår at komme i god form hurtigt
Brug tid på at tænke og glæde dig over at nå dit mål, og en simpel øvelse som at visualiserer sig sit mål kan faktisk hypnotiserer ens hjerne til at overkomme ret mange ting.
Det kræver alligevel en del, at komme ud og motionerer, når man virkelig ikke har lyst. Det er dog vejen frem for at komme i den gode form hurtigt, for det kræver at man også tager skridtet til at løbe, cykle, gå eller andet, især på de dage hvor det hænger en ud af halsen.
Find tiden til det i hverdagen, for vores liv i Danmark kan nogen gange være krævende, og her må man lave prioriteringer, hvor træningen absolut må komme først for (børn osv. kommer selvfølgelig først).
Implementer træningen i din hverdag, og selvom det kan være svært at tage løbeturen kl 20-21 en tirsdag aften efter børnene er lagt i seng, så er det dog netop hvad du skal gøre.
Hvilket motions former giver dig resultater?
Kort sagt, så giver alt slags træning, resultater. Vi starter jo allesammen på forskellige stadier, og som sådan vil mulighederne for hvilket slags motionsformer som vi kan udføre, også varierer.
Eksempler på motionsformer til hjemmetræning
Gå i motionscentret og dyrk vægttræning, cardio træning og deltag på hold. Men hvis du helt ligesom så mange andre, måske ikek har overskud, tid eller lyst til fitnesscentret, så kan du med simple øvelser sagtens opnå den sunde motion derhjemme. Der findes over en million forskellige måder, hvor disse få måske er indenfor din tidsramme og lyst:
- Kom i form ved at gå: Det at gå er hårdt, og du kan sagtens komme i form hvis du går ofte, hurtig og langt nok. Du forbrænder færre kalorier ved at gå end at løbe(alt afhængig af afstand), men bare du går langt nok, hvilket du kan over tid ved at træne, forbrænder du dybest set det samme – Læs mere her på Femina.
- Motionsmaskine: Hvis du gerne vil træne hjemme, kan du også vælge at købe en cardiomaskine som romaskine, crosstrainer eller måske en motionscykel. Fordelen er, at du kan sidder derhjemme og se tv, og du kan tage træningen når det passer ind i hverdagens sysler.
- HIIT-træning: Højintensitets-intervaltræning (som også er 7 minute workout app træningen) gør dig i stand til at komme hurtigere i form helt ligesom forbrændingen ofte også får et boost til hurtigere fedtforbrænding. Her kan du bruge øvelser med din kropsvægt, som kan gøres ganske gratis. Eller du kan kombinerer med træningsudstyr til balance, cardio og styrke i form af håndvægte, balancebræt, maskiner og andet udstyr.
- 7 minute workout app: Den gratis app ”7 minute workout” er både gratis, nem og god til både mænd og kvinder. Dejlig nem at bruge og lave øvelser ud fra, og så er træningen ganske hård. Det giver dig både stærkere muskler og vægttab (hvis kosten også følger med) – Find appen både til iOS og Android.
- 30 Day challenge: Kombinerer med en anden gratis app, nemlig ”30Days”. Den giver dig træningsprogrammer til at træne en bestemt kropsdel, hvor du kan lave 30 dages squat udfordring, planke eller mave.
Hvis du hader at besøge motionscentre, så er vejen frem at lave træning derhjemme. Hvis du starter ud med at være helt tom for energi og kroppen er totalt utrænet, så begynd at give haven en overhaling, for det kan faktisk være ret hårdt. Det er selvfølgelig ikke noget der får kalorier til at dryppe af kroppen, men det er dog en måde at komme i gang, og samtidig får haven også en tur.
Ellers er de gængse motionsformer som tempofyldte eller lange gåture, løb, cykling, rulleskøjter absolut de gode cardio former. Derudover er der også muligheder med at starte på at træne med vægte, yoga eller fitness former.
Du kender selv dit eget stadie, og du ved også nu, hvad der kræves og hvem der kan ændre tingene for dig…
Det er nemlig dig selv, og hvis du ikke har overvejet at tage skoene på nu, og tage en gå, løbe eller cykeltur, så læs det hele igen, for du har misforstået hvordan du kommer i form både på den gode, bedste, naturlige og hurtigste måde…
Kom i gang med at motionerer lige nu, for du kan motioner alle steder og på alle tidspunkter af døgnet, hvilket er den bedste måde at komme i form for alle.
5
Visitor Rating: 5 Stars