Begynderfejl på romaskinen som du bør undgå

Begynderfejl på romaskinen som du bør undgå

Hvis du vil i gang med træne kondition, styrke og måske smide nogle kilo, er en romaskine absolut en god motionsmaskine til de fleste mennesker. Romaskinen giver dig kondi, styrker musklerne og kan også forbrænde mange kalorier.

En ting er at finde og købe en romaskine. Men for at opnå den bedste træning og effekt af træningen, skal du undgå de værste begynderfejl på romaskinen som mange mennesker begår.

Start stille og roligt

En fejl som mange begår hvad end det er roning, styrketræning med vægte eller noget helt andet, er at starte ud med for høj belastning. Du kan som regel vælge belastning fra 1 – 10, hvor de fleste smider belastningen på maksimal med det samme og sætter i gang. Men hvis du ikke er vant til at ro, vil du hurtigt begynde at syre til i armene. For netop armene bruger mange mennesker også forkert.

Se også: Hvem er en romaskine god for?

Brug armene rigtigt når du ror

Den rigtige teknik er nødvendig, når du ror. Mange vil i starten bruge armene meget mere end benene, hvilket er forkert. Benene skal lave det tunge arbejde hvor du trykker igennem med benene, mens armene er udstrakt. Det er først i sidste del af åretaget, at du skal bøje armene.

Mange bøjer og bruger armene fra starten, og derved giver den fulde belastning på armene frem for at lade benene tage det store arbejde.

Benene

Benene på romaskinen skal skabe størstedelen af fremdriften. Her vælger mange at trække frem for at sparke godt igennem i starten af rotaget. Helt ligesom mange glemmer at trække håndtaget tilbage i samme tag, fordi de strækker benene og skubber numsen bagud på sædet i stedet.

Se også: Hvad træner en romaskine?

Rigtig siddestilling

Helt ligesom kontorstolen, bilsæde og mange andre steder hvor vi sidder, har mange af os det tilfælles, at vi falder lidt sammen og runder i ryggen. Det sker også for mange på romaskinen, hvilket kan være med til at give skavanker for ryggen.

Sid oprejst og med ret ryg hele vejen igennem ro træningen.

Læn dig tilbage når du roer

Når den sidste del af rotaget skal klares, bøjer du armene helt og trækker indad. Her skal du læne dig tilbage i slutningen af hvert tag, for så får du bedre effekt af træningen frem for at blive siddende lodret op.

Rigtig teknik

Se denne korte video som viser dig den rigtige ro teknik på romaskine:

Din kommentar?