En kørestol helt ligesom rollator, indkøbsvogn m.m. kan være nødvendig. Og her gælder det om at købe en model i en ordentlig kvalitet og selvfølgelig ud fra behov.
Nogen skal kun bruge kørestolen lejlighedsvis, mens andre har et større behov. Og her skal du vælge modellen der passer til dette. Udvalget dækker meget bredt og ikke to stole ligner hinanden i ydelse, funktion og udseende.
I denne lille kørestol test / guide for 2020 finder du svar på hvad, hvorfor og forskelle, samt et udvalg af de bedste kørestole i forskellige typer og priser.
Klassisk kørestol
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
1.995,00 | Til butik → | |
1.995,00 | Til butik → |
Hvis dit behov for kørestol kun er lejlighedsvis eller i korte perioder ad gangen, er den klassisk kørestol det fornuftige køb i forhold til prisen. Her finder du denne basis-model i en høj kvalitet, som er et bedre køb end modellerne som du finder i Harald Nyborg, Bilka og lignede steder. Hvis du ønsker denne høje kvalitet til en billigere pris, kan du købe en brugt kørestol på DBA, hvor du kan finde gode robuste modeller til en fornuftig pris.
Basis modellen kommer med gode armlæn der kan klappes bagover, højdejusterbare benstøtter der kan foldes ud til siderne, brugervenlige bremser, punkterfri hjul og modellen kan klappes sammen på midten.
- Sædebredde: 45 cm
- Sædedybde: 40 cm
- Sædehøjde: 48 cm
- Vægt: 17,5 kg
- Maks belastning: 120 kg
Marlin sammenklappelig kørestol
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
2.750,00 | Til butik → | |
2.750,00 | Til butik → |
Hvis du søger en kørestol der er nem at have med f.eks. i bilen, god kvalitet og fornuftig billig pris, kan denne Marlin stol være det rigtige valg.
Du kan nemt klikke de 24” hjul af og klappe stolen sammen, så i sammenklappet tilstand kan have den med i bilen, hvor bagagerummet størrelse selvfølgelig er afgørende.
En robust kørestol i sølvfarvet stålramme med skubbe håndtag i en god ergonomisk konstruktion så en ledsager kan skubbe stolen. Dækkene kommer med luftgummihjul til en bedre stødabsorbering. Benstøtter kan drejes ud til siderne ved indstigning, og du får fleksible armlæn der kan vippes væk, hvis du vil sætte dig sidelæns ned på stolen.
Modellen kommer i fire forskellige størrelser i siddebredde, dybde og højde.
- 4 forskellige størrelser
- Sammenklappelig
- brugervægt: 150 kg
- Vægt: 19,9 – 20, 8 kg afhængig af modelstørrelse
- Bredde fra 60,3 – 72,3 cm. afhængig af modelstørrelse
Dolphin letvægts-kørestol
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
4.295,00 | Til butik → | |
4.395,00 | Til butik → |
Hvis dit behov er en brugbar kørestol i letvægts udgave, er denne Dolphin model måske det rigtige valg. Dolphin kørestolen kommer i en sølvfarvet konstruktion i aluminium, der er med at holde vægten nede i forhold de andre viste modeller.
Lav vægt er en fordel i forhold til om du selv eller ledsager skal skubbe stolen. Og her er komfort og brugervenlighed selvfølgelig også et kriterie i forhold til brugen. Modellen kan indstilles i sædets dybe, hvor du kan indstille i intervallet 42 til 48 centimeter. Med til stolen medfølger der en pude(skråpude test), som kan gøres kortere hvis ønsket.
Armlæn kan klappes bagover, så du kan flytte dig ind eller ud sidelæns af stolen. Skubbehåndtag kan indstilles i højden. Dolphin kørestolen kommer i fire forskellige størrelser, hvor siddebredde kommer i målene 40, 44, 48 eller 51 cm.
- Dolphin kommer i 4 forskellige størrelser
- Sammenklappelig
- brugervægt: 150 kg
- Vægt: 15,6 kg, 15,9 kg, 16,2 kg eller 16,75 kg afhængig af størrelsen
- Bredde: 60,3 cm, 64,3 cm, 68,3 cm eller 71,3 cm
Barracuda letvægts kørestol med vinklet ryglæn
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
5.495,00 | Til butik → |
Barracuda kørestolen er en letvægtsmodel med vinklet ryglæn, som du finder i fire forskellige bredder. Den viste model er den mest populære kørestol i størrelse 44 cm. og med en lav vægt på 20 kg.
Kørestolen har justerbart ryglæn med vinkel på 30 grader. Helt ligesom med Dolphin modellen, får du en letvægts model i høj kvalitet med aluminiumsramme. Hjulene er i 24” størrelser og med punktèrfri dæk.
Ryglænet kan vinkles bagud i 30 graders vinkel med hjælp af to knapper. Sædedybden kan justeres fra 42 – 48 cm. Det er med til at give dig/brugeren en behagelig siddeposition. Benstøtterne er i en kraftig kvalitet som selvfølgelig kan justeres så længden passer til brugeren. Der kan tilkøbes benstøtter der
kan justeres i vinklen.
Barracuda kørestolen er i høj komfort og kvalitet, hvor modellen kan findes med fire forskellige sædebredder, der kan vælges ved køb.
Kørestolen er nem at klappe sammen til transport. Fjern puden på sædet, og løft i håndtaget der sidder på sædet. Og til sidst tager du de store hjul af ved hjælp af quick-release aksler.
- Sædebredde: 44 cm (40/44/48 eller 51 cm)
- Sædedybde: 44 cm (42/44/46 eller 48 cm)
- Sædehøjde: 45 – 52,5 cm
- Vægt: 20,5 kg
- Maks belastning: 120 kg
Solero komfortkørestol
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
12.995,00 | Til butik → |
Solero komfortkørestol findes i to forskellige bredder. Du får en model i den høje prisklasse, der byder mange indstillingsmuligheder til at give den bedste komfort.
Modellen kan justeres i mange indstillinger. Her kan du indstille armlæn i højden. Benstøtter kan løftes op til vandret position. Hovedstøtten kan justeres efter behov. Sædet kan tiltes helt ligesom ryglænet kan vinkles bagover, så siddeposition bliver optimal. Du kan selvfølgelig også afmonterer armlæn og benstøtter uden behov for værktøj.
Med til kørestolen medfølger der rygpude, sædepude og anti-tip funktion på modellen.
Modellen har kraftige punkterfri gummihjul og kommer med bøjle til at skubbe kørestolen frem for de klassiske håndtag.
- Sædebredde: 42 – 46 cm / 48 – 51 cm
- Sædedybde: 42 – 56 cm / 53 – 56 cm
- Ryghøjde: 53 – 56 cm / 53 – 56 cm
- Vægt: 38 kg / 38 kg
- Maks belastning: 130 kg / 160 kg
Line Kørestol med ekstra lav vægt, 45 cm
Forhandler | Totalpris | Læs mere |
---|---|---|
3.995,00 | Til butik → |
En tilvarende model i den lave vægt, er denne Line model der kommer i 45 cm sædebredde og en vægt på kun 13,5 kg. Det er en af de letteste modeller i prisklassen, og hvis bredden passer til dig, kan vægten og kvaliteten i denne model være en rigtig god grund til at vælge denne kørestol.
Modellen kan klappes sammen så den kun fylder 28,5 cm i bredden. Det gøres ved at trække op i sædet på midten, og så trækker du stolen ”automatisk” sammen. Benstøtter, armlæn og de store baghjul kan også klikkes af uden brug af værktøj, så den kan lægges i bagagerummet af en bil.
- Sædebredde: 45 cm
- Sædedybde: 41 cm
- Sædehøjde: 51 cm
- Vægt: 13,5 kg
- brugervægt: 140 kg
Ichair MC Basic el-kørestol
Hvis du søger en god el-kørestol med de mest nødvendige funktioner og en gedigen robust kvalitet, kan Ichair MC basic modellen måske opfylde dine behov.
Den tysk fremstillet kørestol er til dig der har behov for at komme rundt ved egen hjælp. Her byder modellen på funktioner som sæde og ryglæn med vinkel indstilling, svingbare benstøtter, tilpasning af sædedybde og bredde samt højdejusterbare armlæn der kan indstilles fra 24 til 35 cm.
Elkørestolen kommer med to kraftige LED-lygter der sidder i niveau på forsiden. Lygterne styres med kontrolpanelet der sidder på højre armlæn sammen med selve styrepinden. Joysticket der sidder på højre armlæn bruges til manøvre kørestolen.
Fremdriften kommer via de genoplade batterier, som over tid skal udskiftes.
- Sædebredde: 43 til 55 cm
- Sædedybde: 40 til 53 cm
- Ryghøjde: 50 cm
- Rygvinkel: Fra -10 til 30°
- Sædevinkel: Fra 0° til 10°
- Bredde: 59 cm
- Hastighed: 6 km/t
- Rækkevidde: ca. 28 km
- Vægt: 81 kg
- brugervægt: 120 kg
Find den rigtige kørestol
En kørestol skal ikke bare være den billigste af slagsen, da du ikke vil gå på kompromis med dine levevilkår. Om du har brug for en kørestol ofte eller “bare” engang imellem, så skal den være god og ikke mindst i orden.
I dag kan du få en kørestol med alverdens funktioner, hvor nogle er mere brugbare end andre – men alt handler om behov, hvilket vi skal se nærmere på, således at du ikke begrænser dig selv når du skal finde dig en kørestol.
For at du kan finde den helt rigtige kørestol, er der følgende områder hvor du bør gøre dig nogle overvejelser:
- Vægt
- Bredde
- Dæktype
- Indstillinger
- Nakkestøtte?
Derudover kommer vi også ind på hvad en transportkørestol er, muligheder for reservedele og hvordan en kørestol kan gøres mere anvendelig.
Se også: Kørestolsramper & skinner
Vægt
Og nej, det er ikke din vægt. Det er ganske enkelt vægten på din kommende kørestol, da der faktisk er forskel på dem. Du kan få en model i både stål og i aluminium, hvor den i stål er tungest.
- En kørestol i stål vejer typisk mellem 19 og 21 kg.
- En kørestol i aluminium vejer typisk mellem 13 og 16 kg.
Uanset hvilket type du vælger, så vil prislejet ved dem begge være ca. 3.000 kr.
Der hvor vægten kan gøre en forskel er, hvis modellen skal fragtes meget. Om den skal ind i en bil og ud igen ofte, så kan vægtforskellen have en stor betydning, da det er yderligere slitage på kroppen med sådanne løft og i denne vægtklasse.
Bredde
Når der snakkes om bredde ved kørestole, så er det typisk sædet der tales om. Her vil du støde på 4 typiske bredder for sædet på en stol.
- 40 cm.
- 44 cm.
- 48 cm.
- 51 cm.
Du skal sørge for at du har nok plads til ikke at sidde klemt, men hvis du bor et sted hvor dørene er smalle, så kan et par centimeter gøre underværker for din mobilitet.
Normalt kan du se hvor bred en stol du bør have, ved at stå med dine arme langs siden i naturlig position. Distancen mellem det yderste af begge arme,bør være den bredde du vælger, så der også er plads til en eventuel vinterjakke eller et tæppe.
Dæktyper
Her snakker vi ikke om sommer- og vinterdæk som var det på biler. Når det gælder en kørestol, så er der dog også to slags forskellige dæktyper.
Her er der både luftdæk og massive gummihjul.
Luftdækkene giver en rigtig god komfort, hvis der er lidt bump der hvor du skal køre rundt i din kørestol. Dette kan eksempelvis bare være et skift fra klinker til gulvtæppe, som ikke vil blive bemærket. Den helt store ulempe er dog, at disse dæk kan punktere.
Massive gummihjul er et alternativ, men her vil du til gengæld kunne mærke et bump når du køre fra et underlag til et andet. Fordelen er er dog at de ikke kan punktere og derved har en længere levetid.
Den mest populære løsning er at vælge de massive gummihjul, og så tilmed sidde på en pude når du skal transporteres rundt. Her vil puden være absorberende overfor de bump der nu skulle komme, og så slipper du for at frygte et punkteret dæk.
Indstillinger
Det er ved indstillinger hvor de dyre adskiller sig fra de billige modeller. Det er her hvor vi i høj grad skal se på dine behov, så du kan vælge den helt rigtige kørestol. Uanset om du har brug for det eller ej, så er det en god idé at kende de muligheder der er, når man skal ud og finde en kørestol. Hvis du tror at alle kørestole kan det samme og derved bare køber den første du ser, så er der mulighed for at du er gået glip af noget der kan forøge din livskvalitet.
Når du skal ud og finde en kørestol, så bør du undersøge følgende:
- Hvad skal den pågældende kørestol kunne?
- Håndtag til en eventuel ledsager – har du brug for det?
- Hvordan skal armlænene være? Har du brug for at de kan tages af og på ganske let, så du kan sætte dig fra siden, eller er dette ligegyldigt i dit tilfælde? Hvilket materiale vil du gerne have dine armlæn i?
- Hvor nemt skal du kunne indstille sædet på din kørestol? Hvis du eksempelvis skal have en pude og sidde på, så skal du også kunne administrere din kørestols højde ganske uproblematisk.
- Skal baghjulene kunne tages af, således at det er lettere at få en kørestol ind i bilen, eller er dette ikke vigtigt?
Der er altså en række punkter der er værd at tage højde for, når du skal ud og se på en kørestol. Om ikke andet, så er det godt at være afklaret, såfremt at du ikke ønsker det. Det vil være rigtig ærgerligt hvis du møder en, der har en kørestol der har nogle funktioner, som du egentlig ville ønske din kørestol havde.
Transportkørestol – hvad er det?
En transportkørestol er faktisk bare en almindelig kørestol, en hvor brugen er begrænset. Den skal kunne få dig fra et sted til et andet, og ikke meget mere end dette. Det kan eksempelvis være på færgen, hvor du lige skal hen til en café, eller hvis du tager i zoologisk have, og skal transporteres rundt derinde.
Er du en af dem der typisk benytter sig af en transportkørestol?
Disse mennesker er typisk på sygehuse, hvor de skal fra en afdeling og til en anden. Det er dem der har brug for at taxachaufføren fragter personen ind til lægen fra bilen. Det er også i de private, hvis du ikke kan holde til længere gåture.
Reservedele til en kørestol
Som med alt andet, så er der ikke noget der holder for evigt, og det gør en kørestol heller ikke. Det er ikke fordi der er en statistik der kan fortælle dig, at det typisk er en bestemt del på en kørestol der går i stykker før et andet.
Alle delene på en kørestol er mere eller mindre en form for standard, også uanset hvilken kørestol du vælger. Dog er det ikke umuligt at finde reservedele, og oftest kan selv en cykelhandler hjælpe dig med det.
Anvendelighed
En kørestol kan modificeres en del, så flere behov kan blive dækket, end hvad du måske gik og forventede. Her vil du finde det tilbehør som de fleste danskere tilegner sig efter køb af en kørestol.
- Et terapibord, som kan sættes henover armlænet. Det er nemlig ikke nemt at sidde i kørestol og samtidig benytte sig af et spise- og/eller et sofabord. Derfor kan du få dig sådan et ’terapibord’ som kan være behjælpelig i disse situationer.
- Køreposen, posen der hjælper dig med at holde på varmen, og som holder dit tøj tørt, når du er udenfor i det danske vejr. Eftersom du ikke benytter kroppen så meget når du er i en kørestol, så er det derfor også lettere for dig at blive kold.
- Dette er muligvis det mest solgte tilbehør til dem som benytter sig af en kørestol. At kunne transportere deres stok/krykker uden at den er i vejen, er for mange meget prisværdigt. Når en stokkeholder er monteret, så er det rigtig let for dig blot at fastsætte din stok på din kørestol, uden at den genere dig på turen.
- Tasken til dine kørestolshjul. Baghjulene på en kørestol er det mest upraktiske ved den ellers meget geniale opfindelse. Disse baghjul kan i dagens Danmark let tages af, så kørestolen bliver mere mobil at have med at gøre. Her kan du altså købe dig en taske til disse hjul, så disse kan blive transporteret løst, og tilmed ikke lave noget svineri, hvis der er jord på dem.
Nu er du klædt på til at finde den helt rigtige kørestol som du har brug for.
Kilder: