I Danmark er vi kendte for at tage cyklen frem for bilen, når vi bevæger os ud i trafikken. Udstyr til cyklen er med til at få dagligdagen til at hænge sammen, alligevel er der langt mellem cykelhjelmene i gadebilledet. Det kan måske virke unødvendigt at spænde cykelhjelmen, hvis man blot skal et smut ned til den lokale købmand, men hvis uheldet er ude, kan hjelmen være altafgørende. Så snart man sætter fødderne i pedalerne og bevæger sig ud i trafikken, er der nemlig en risiko for, at det kan gå galt. Så hvis man dagligt hopper på cyklen, er der kun gode grunde til at beskytte hovedet.

Hvem skal cykle med cykelhjelm?

Alle, store som små, bør bruge en cykelhjelm, når de cykler. Antallet af mindre børn, der benytter sig af cykelhjelme er steget inden for de seneste år, hvorimod de ældste halter bagefter. Når børn bliver omkring 10 år, vil de helt naturligt også begynde at cykle meget mere på egen hånd. Med cyklen kommer en frihed, som betyder at børnene selv transporterer sig til og fra skole, besøg hos venner og andre fritidsaktiviteter. Det betyder også, at de er mere udsatte i trafikken.

Desværre er det også i den alder, at mange vælger at droppe cykelhjelmen. Det kan være fordi, de enten synes, de er blevet for store til den, eller at det ikke er sejt at køre med cykelhjelm. Statistikken viser, at jo større børnene bliver, desto flere hovedskader sker der i forbindelse med cyklist ulykker. Så lad være med at droppe din cykelhjelm, uanset hvor gammel du er.

Valg af cykelhjelm

Der kan være stor forskel på cykelhjelme. Ikke kun i kvaliteten og mærke, men især i stil og størrelse. Det er altså ikke kun vigtigt, at du finder en, der er pæn nok til, at du vil bruge den, men endnu vigtigere at du finder den rigtige størrelse. For at finde ud af hvilken størrelse du skal bruge, er det en god idé at måle omkredsen af dit hoved – der hvor cykelhjelmen skal sidde. Hvis du tager et målebånd og måler omkredsen fra lidt over ørerne og cirka 2-3 centimeter over dine øjenbryn, finder du den korrekte størrelse. Mål et par gange, så du er helt sikker på, hvilken størrelse cykelhjelm, der passer perfekt til dig.

Når det kommer til cykelhjelmens udseende, er der et hav af muligheder. De findes nemlig i stort set alle farver og efterhånden også i alle former. Nogle hjelme er helt enkle, mens andre er prydet med farver og mønstre. Tilmed er nogle modeller designet, så de ligner hatte, kasketter eller noget tredje.

Når du skal vælge din cykelhjelm, så lad være med at fokusere på, at den skal se smart ud. Du skal selvfølgelig kunne holde ud at have den på i offentligheden, men cykelhjelmens ædleste opgave er at øge din sikkerhed.

Find din cykelhjelm

Uanset om er ung eller gammel, om du bor i en storby eller på landet, bør du spænde hjelmen, hver eneste gang du sætter dig op på din cykel. Også selvom der måske ikke er meget trafik, i den by du bor i. Hvis du styrter på cyklen eller er involveret i en ulykke, kan det ende rigtig galt hvis du ikke har hjelmen på – og i værste tilfælde være livsfarligt. Det er derfor vigtigt, at du får valgt en cykelhjelm, som kan beskytte dig, hvis du skulle vælte og slå dit hoved. Find din cykelhjelm her, og bliv sikker i trafikken.

5/5 (1 Review)